Adult beginners workshop (4 sessions) start 25. maj 2021

DKK 1.500,00

SKU: 5 Category:

Description

Kurset foregår tirsdage fra kl 18.30 – 21.30 på Kongevejen 5, 3000 Helsingør. Der er plads til 4 deltagere ved hvert kursus. Der vil være skilte så I ved hvor I skal ind, men jeg kan afsløre at det er i kælderen, og indgangen er på bagsiden af huset.

Som det er nu har jeg to drejebænke, så I vil alle få mindst en time til at dreje i, ved hver undervisningsgang, hvis det er det der trækker mest. Derudover bliver I introduceret til at arbejde med pølse- og pladeteknik samt modellering. Der er mulighed for at arbejde med en tysk porcelænsler og en stentøjsler. Desuden har jeg glasurer, som I introduceres til undervejs.

Første gang I kommer må I meget gerne tage et stykke stof med (det er til at rulle ler på, så det ikke sidder fast i underlaget). Et fif er, jo finere vævning, jo mindre aftryk af struktur i leret. Desuden vil jeg bede jer om at tage en lille spand med til vand og hvis nu I har en skål eller en tallerken som i gerne vil være inspireret af, så tag også gerne den med. I pladeteknik kan der arbejdes med afstøbninger af andre former, de må bare ikke være både konvekse og konkave, for ler skrumper ved tørring 😉

Materialer og brændinger er inkluderet i prisen.

About the author